50.000 danskere bliver årligt undersøgt for blodprop i hjertet

Og I mange år har mænd haft en fordel, når det kommer til at blive behandlet for det

Nyt dansk studie undersøger, om læger overser blodpropper i kvindehjerter

Studiet kan være med til at sikre kvinder bedre muligheder for at blive diagnosticeret og behandlet for blodprop i hjertet nationalt og internationalt

Af Charlotte Stentebjerg-Hansen og Anne Lund Andersen

Herlev Hospital 

På 4.sal i det lysegrå højhus på Herlev Hospital nord for København ligger forskningsenhed to. Her arbejder ph.d.-studerende Nina Strandkjær.

Sammen med professor i akutmedicin Kasper Iversen sidder hun med det store forkromede overblik over et nyt, landsdækkende studie, hvor 30 af landets hospitaler én efter én kobles på.

Nina Strandkjær finder sin bærbare computer frem. Skærmen viser et excel-ark, der afslører, at hospitalerne i Hillerød og Frederikssund kom med i forsøget som de første på landsplan. Det skete den 1. april 2022.

I juni fulgte sygehuset i Nykøbing Falster efter, Sønderborg i september, og som det sidste kommer regionshospitalet i Randers med i forsøget den 1. januar 2024.

Og projektet er vigtigt. Det skal nemlig undersøge, om kvinder har dårligere vilkår end mænd, når der diagnosticeres og behandles for blodprop i hjertet; en sygdom, som kan give varig skade på hjertet og i værste fald være livsfarlig. 

Og så skal det også forbedre kvindernes prognose og sætte flere i behandling.

One size doesn’t fit all

Før læger begynder at behandle for en mulig blodprop i hjertet, laver de en undersøgelse af patienten.

Her kigger de blandt andet på symptomer samt hjerterytme og tager en række blodprøver.

Det er blodprøverne, som Nina Strandkjær zoomer ind på i forskningsprojektet. I dem kigger man blandt andet på hvor meget troponin, der er i blodet. Troponin er et protein, der sendes ekstra meget af ud i blodet efter en blodprop i hjertet. Alle mennesker har et naturligt indhold af troponiner i kroppen i forvejen, men efter en blodprop i hjertet stiger værdien. Derfor kan en høj værdi være med til at afgøre, om patienten sendes videre til behandling. Niveauet af troponin er nemlig noget af det mest centrale, lægerne kigger på, når de skal be- eller afkræfte, om der er en blodprop i hjertet. Overstiger det en vis grænseværdi, kan det dermed være et tegn på, at der skal handles.

Mænd har normalt et betydeligt højere indhold af proteinet end kvinder, men grænseværdien for hvornår man sendes videre til behandling, har indtil forskningsprojektet været den samme for mænd og kvinder. Det kan være en af grundene til, at det kan være sværere at opdage en blodprop i hjertet hos kvinder.

Men det er Nina Strandkjær og Kasper Iversen i gang med at undersøge, om man kan ændre. I forsøget har de nemlig indført forskellige grænseværdier for mænd og kvinder. Det betyder, at grænseværdien for kvinder nu ligger markant lavere end den tidligere fælles værdi. 

Studiet skal derfor vise, om den tidligere grænseværdi har været for høj for kvinder, og dermed kan have betydet, at nogle ikke blev behandlet.

Det kan i sidste ende være livsfarligt.

Samtidig undersøger forskerne også, om grænseværdien har været for lav for mænd, der potentielt kan have fået behandling, som de ikke havde brug for.
For eksempel blodfortyndende medicin. 

Det kan i meget sjældne tilfælde også være livsfarligt.

Her er et eksempel, hvor man kan se en tidligere fælles grænseværdi og de nye, hvor der er én for kvinder og én for mænd.

Værdierne afhænger af det måleudstyr, det enkelte hospital bruger, og derfor varierer de konkrete grænseværdier mellem landets hospitaler. Dette eksempel er fra producenten Abbott Diagnostics.

Herlev Hospital

I Excel-arket på Nina Strandkjærs bærbare computer, kan man se, at 12 ud af de 30 hospitaler nu er koblet på studiet. De 30 hospitaler er alle de hospitaler i Danmark, der kan behandle patienter med tegn på blodprop i hjertet. Der vil derfor være tale om nogle mindre hospitaler, som ikke er med, fordi de ikke modtager akutte hjertepatienter.

Se om dit nærmeste hospital er med i forskningsprojektet i grafikken nedenfor

Hospitalerne bliver koblet på en ad gangen. Den 1. januar 2024 er alle hospitaler med. 

Og når sidste hospital er på, får de to forskere en stor mængde data at se til. For herfra skal de nemlig følge patienterne i registrene indtil 2025, hvor de efter planen vil have de første resultater fra studiet.

Hvis resultaterne ender med at bekræfte forskernes hypotese om, at flere kvinder med blodpropper i hjertet vil blive diagnosticeret og dermed også behandlet, så kan forsøget komme til at række langt videre end hospitalsstuerne i Hjørring og Hvidovre.

– Resultatet af det her studie vil have betydning for, om vi kommer til at bruge kønsspecifikke grænseværdier fremadrettet i Danmark, men det vil også have betydning for, om andre lande følger trop, siger Nina Strandkjær.

Næsten ingen data på kvinder

50.000 danskere bliver ifølge Hjerteforeningen årligt undersøgt for blodprop i hjertet, og mænd kan i mange år have stået forrest i køen til at modtage behandling. 

Sygdommen er historisk blevet set som en mandesygdom, fordi langt flere mænd end kvinder blev ramt. I dag er det stadig mest mænd, men mange kvinder får også blodpropper i hjertet.

Men at betragte blodpropper i hjertet som en mandesygdom hører ifølge Eva Prescott fortiden til. Hun er professor i kardiologi på Bispebjerg Hospital og har forsket i kvinders hjerter.

Ifølge Eva Prescott kan den gamle opfattelse af sygdommen dog stadig spøge, da man ikke altid tænker på en blodprop i hjertet, når det er en kvinde, der kommer med symptomer.

• Nogle gange overser man blodpropper især hos kvinder, fordi man ikke forventer det, siger hun.

Forskningen vidner også om, at blodpropper i hjertet før i tiden er blevet set som en mandesygdom. Den fælles grænseværdi for troponin, der måske snart er fortid, har nemlig primært været defineret ud fra mænds niveau.

Og det er ikke atypisk for hjertesygdomme. Her er kvinder nemlig stærkt underrepræsenterede i forskning. Mellem 70 og 80 procent af al forskning i hjertesygdomme på verdensplan er ifølge Hjerteforeningen foretaget på mænd.

– I første omgang blev alt undersøgt på hvide, midaldrende mænd. Men sygdomsbillederne er forskellige for kønnene, og derfor skal man også forske i det, siger Eva Prescott.

Hun peger dog på, at der på hjerteområdet er sket meget bare indenfor de sidste par år. 

Blandt andet er det et krav hos Hjerteforeningen, at man indrapporterer data opdelt i mænd og kvinder, hvis man ønsker at modtage økonomisk støtte til et forskningsprojekt.

Og det er en af årsagerne til, at Nina Strandkjærs og Kasper Iversens i dag er en realitet.

Herlev Hospital 

Gangen foran Nina Strandkjærs kontor på 4.sal er lang og tom. Her er ingen spor af hjertepatienter. Det eneste tegn på liv er forskere, der sporadisk går ind og ud af deres små kontorer iført deres almindelige tøj.

Men fire etager længere nede drøner folk og bårer ind og ud af hoveddøren. Her ligger akutmodtagelsen på Herlev Hospital. Det er et af de steder, hvor patienter med trykken for brystet eller andre symptomer på blodprop i hjertet, kommer ind til den undersøgelse, hvor læger blandt andet måler niveauet af troponin. På den måde bliver patienterne automatisk en del af Nina Strandkjær og Kasper Iversens undersøgelser.

Herlev hospital har nemlig været en del af studiet siden 1. juli i år.

Men det er ikke Nina Strandkjær eller Kasper Iversen, patienterne møder, når de skal have taget blodprøver og målt troponinniveau. Den opgave ligger nemlig hos sygeplejerskerne og lægerne, som derfor står med et afgørende ansvar, når det kommer til at beslutte, om der skal handles eller ej på et troponinniveau, der overstiger de nye grænseværdier. Derfor har de også en væsentlig rolle i forskningforsøget.

• Hvis lægerne ikke tror på det, så kommer det jo ikke til at gøre en forskel, siger Nina Strandkjær

Skotske forskere har tidligere forsøgt

At lave forskellige grænseværdier mellem mænd og kvinder er ikke noget, som Nina Strandkjær og Kasper Iversen har fundet på. 

Ifølge forskerne er det nemlig en international anbefaling, at grænseværdien for troponin skal være forskellig, alt efter om du er mand eller kvinde. 

Men hvorfor har vi det så ikke allerede i Danmark?

Svaret er, ifølge Nina Strandkjær, at der ikke er lavet særlig meget forskning på, hvor stor en forskel det gør at indføre forskellige grænseværdier for kønnene. Og man er generelt meget forsigtig med at indføre noget, som der ikke findes bevis for virker, siger hun.

Men nogle skotske forskere satte sig for at finde bevis for virkningen. Resultatet kom i 2019, og det var ikke det, som de havde forestillet sig.

For studiet viste, at det ikke havde nogen særlig positiv effekt at indføre forskellige grænseværdier for mænd og kvinder. Derimod viste studiet, at kvindernes prognose ikke blev forbedret.

Ifølge Nina Strandkjær kan en årsag være, at de skotske læger ikke tog de nye lavere grænseværdi for kvinder alvorligt, fordi de var vant til, at værdien skulle være langt højere. Dermed kunne det betyde, at lægerne ikke sendte kvinderne videre til yderligere undersøgelse, selvom kvindernes grænseværdi “blinkede rødt” i det nye system.

Herlev Hospital 

Ud for de 30 hospitaler i Nina Strandkjærs excel-ark står navnet på den ansvarlige læge fra hvert enkelt hospital. Og hun erkender, at de spiller en vigtig rolle i at sikre, at forsøget ikke strander på kontoret i Herlev.

For det kræver en kulturændring blandt dem, før studiet ifølge Nina Strandkjær kan blive en succes.

• Det er jo lægen, der står og træffer beslutningen. Og du har jo læger, som i mange år har været vant til nogle andre grænseværdier, siger hun.

Hun påpeger, at studiet kan ryge i vasken, hvis lægerne i stedet for at følge de nye grænseværdier, bliver ved med at bruge den gamle, som var ens for mænd og kvinder. Ligesom de skotske læger måske kan have gjort.

Men hun tror alligevel på, at det ikke vil ske, blandt andet fordi hun og Kasper Iversen har lagt arbejde i at informere de enkelte hospitaler om baggrunden for studiet, så de forhåbentlig forstår værdien i at indføre og følge de nye grænseværdier.

Nina Strandkjær ser studiet som en del af en større international tendens, hvor man på mange forskellige områder i højere grad begynder at tilpasse behandlingen efter køn. Derfor vil man i fremtiden se flere studier som dette.

• Det er spændende, at vi begynder at differentiere mere og mere mellem mænd og kvinder i behandlingen, og det giver også rigtig god mening, lyder det fra Nina Strandkjær.

Klik her for at læse mere om ulighed mellem mænd og kvinder på sundhedsområdet