Når den kommende regering sætter sig omkring bordet for at lave en sundhedsaftale, bør den indtænke mindskning af ulighed i sundhed. Det er appellen fra flere eksperter.

Af Anne Lund Andersen og Charlotte Stentebjerg-Hansen 

Dommen over uligheden på sundhedsområdet er ifølge professor i sundhedsøkonomi på Center for Populationsstudier hos Syddansk Universitet Jes Søgaard soleklar. 

– Det er meget kritisk og på flere fronter, og når vi så dykker ned i det, så er der bare ulighed på stort set alle hylder, siger han.

En ny regering kan være lige på trapperne, og det samme kan flere store politiske aftaler være. En af dem kan komme til at omhandle sundhed.

Og hvis det sker, så er der ifølge eksperter hårdt brug for, at politikerne tager netop ulighed i sundhed op. 

Sundhed var et af valgkampens mest brandvarme emner, som også optog mange af vælgerne.

Det, at uligheden ikke fyldte mere i valgkampen, skyldes ifølge eksperterne, at mangel på sygeplejersker blandt andet gør, at der lige nu er akut krise i sundhedsvæsenet. 

Men det skyldes også, at ulighed i sundhed er et stort og komplekst problem.

– Jeg tror, det er fordi, de synes, det er for svært. Hvis man havde de fleste politikere under fire øjne, ville de nok sige, at det ikke er et problem, de kan løse, siger Morten Sodemann.

De to eksperter anerkender, at ulighed på sundhedsområdet ér et stort og komplekst problem, der kan ses flere steder. Ifølge dem er der bevis for, at der kan være stor forskel på, hvor god behandling man modtager i sundhedsvæsenet blandt andet afhængigt af, hvor i landet man bor, ens uddannelsesniveau eller køn.

Problemets kompleksitet og størrelse betyder ifølge de to eksperter dog ikke, at der ikke skal handles. For det kan få store konsekvenser for patienterne, hvis politikerne ikke gør noget, lyder det fra Jes Søgaard.

–    Vi ved, at hver gang der er en krise i sundhedsvæsenet, så går det ud over de svageste patienter, siger han. 

Ifølge begge eksperter er uligheden i sundhed størst og mest alvorlig, når det kommer til de sociale faktorer som for eksempel uddannelsesniveau og etnicitet, hvor særligt socialt udsatte borgere i mange tilfælde får en ringere behandling. 

De peger blandt andet på, at forskning viser, at en mandlig ingeniør eksempelvis har bedre muligheder end en arbejdsløs kvinde med anden etnisk baggrund i udkantsdanmark.

Derfor skal en ny regering hurtigst muligt kigge på den enorme ulighed, der ifølge Morten Sodemann udøves i behandlingen af patienter.

Endnu en kommission?

Ifølge Jes Søgaard kan en kommission være løsningen på at få bekæmpelse af ulighed i sundhed ind i en kommende sundhedsaftale.

-På den måde kan man nedsætte forskellige arbejdsgrupper, som kan undersøge forskellige aspekter af problemet, siger Jes Søgaard.

Og kommissioner, der blandt andet vejleder politikere, når store reformer skal på plads, er ikke et usædvanligt syn. 

Kommissioner består typisk af et udvalg af eksperter og interessenter, som bliver nedsat af politikerne. Senest var den såkaldte Reformkommission med til at foreslå en omlægning af SU på kandidatuddannelser til lån, mens det også var en kommission, der i sin tid dannede baggrund for at indføre 7-trinsskalaen, som er det karaktersystem, der findes i det danske uddannelsessystem i dag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet eller Venstre på grund af de igangværende regeringsforhandlinger.

Klik her, hvis du vil læse mere om ulighed mellem kønnene på sundhedsområdet.